Kun få øko-produkter hitter

NYHED: På langt de fleste varegrupper foretrækker danskerne konventionelle frem for økologiske varer.

Salget af økologiske varer stiger og stiger - men det er stadig kun på særlige grupper af varer som mælk, grøntsager, frugt og æg. Alene disse grupper udgør over halvdelen af det samlede økologiske salg.

Danmarks Statistik vurderer, at den økologiske markedsandel vil vokse til syv pct. i 2007 - i alt 2,7 mia. kr. Men de 1,4 mia. vil stadig ligge på de "traditionelle" øko-varer.

"En af grundene til, at de fire produktgrupper sidder så tungt på det økologiske marked, er, at det er forholdsvis nemt for landmændene at omstille deres produktion inden for disse områder," siger chefkonsulent Klaus Jørgensen fra Landbrugsraadet til organisationens eget blad FoodCulture.

Login