Her er vækstteams anbefalinger for ingrediensbranchen

DOKUMENTATION: Se anbefalingerne fra Vækstteam for Ingrediensbranchen til at sikre branchen yderligere vækst frem mod 2030.

Øgede offentlige investeringer, branding og strategisk udvikling af lovgivning er noget af det, der skal give den danske ingrediensbranche mulighed for i fremtiden at vinde yderligere markedsandele over hele verden. 

Det er anbefalingen fra Vækstteam for Ingrediensbranchen, der torsdag overrakte 19 anbefalinger til, hvordan ingrediensbranchen kan forløse sit vækstpotentiale frem mod 2030.

Vækstteamet bemærker blandt andet, at branchens konkurrenceevne i dag svækkes ved, at den i Danmark har et højere afgiftstryk end konkurrenter i udlandet. Der peges på uforholdsmæssigt høje energiafgifter og omkostninger til CO2-kvoter. Derfor lyder en af anbefalingerne at gennemføre et nabotjek af afgiftsniveauet inden for foder- og fødevareingrediensbranchen, og at niveauet i Danmark tilpasses herefter.

Login