Gratis frugt på 129 skoler

NYHED: Fødevareministeriets frugttilskud giver gratis frugt til næsten 50.000 elever i de næste to måneder.

Næsten 50.000 danske skolebørn kan se frem til gratis frugt i de næste to måneder.

Fødevareministeriet har netop fordelt 3,9 mio. kr. til projektet "Frugtkvarter", der for andet år i træk etablerer frugtordninger for særligt trængende skoler. Formålet er at skyde gang i mere permanente ordninger, der kan være med til at lære skolebørnene at spise sundt.

"Erfaringer fra sidste år viser, at både elever og lærere er glade for ordningen. Eleverne føler, at de får mere energi til at lære og lytte. Det er derfor positivt, at vi har mulighed for at fortsætte projektet," siger fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

Login