Fremtidens landbrug skal producere medicin

NYHED: Ny dansk forskning undersøger i øjeblikket, hvordan landbruget i fremtiden skal kunne producere plantemedicin.

Dansk landbrug har igennem flere år indstillet sig på en fremtid, hvor produktionen af fødevarer bliver mere og mere specialiseret, og hvor det er gode idéer og innovation, der skal bære den danske fødevaresektor videre.

Nu forsøger et nyt forskningsprojekt på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet at bidrage til videreudviklingen.

I samarbejde med Syddansk Universitet og Christian Albrechts Universitetet i Kiel undersøger forskerne nemlig, hvilke muligheder der er for at begynde dyrkning af plantemedicin. De undersøger særligt de planter, der kan helbrede eller forebygge diabetes 2 - den såkaldte gammelmandssukkersyge.

Login