Danmark vil fastholde 100 g-mærkning

NYHED: Folketinget vil have regeringen til at arbejde for at fastholde ernæringsdeklarationer på 100 g i EU. Fødevareministeren er positiv.

Den danske regering skal kæmpe for, at EU's nye ernæringsdeklarationer kommer til at basere sig på 100 g eller 100 ml af fødevarerne.

Det vil et flertal i Folketinget efter alt at dømme pålægge fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) med et beslutningsforslag, der førstebehandles i folketingssalen i dag torsdag.

"Det er helt essentielt, at ernæringsmærkninger opgøres ud fra gennemskuelige og ensartede metoder," skriver forslagsstillerne fra både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale og Enhedslisten i beslutningsforslaget.

Login