Arzrouni flytter med

NYHED: Den nye fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) tager den liberale Christopher Arzrouni med sig som særlig rådgiver i hendes nye ministerium.

En uge efter sin forflytning fra Socialministeriet har den nye fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) nu besluttet at ansætte sin hidtidige personlige rådgiver, den 40-årige Christopher Arzrouni, i samme stilling i Fødevareministeriet.

"Jeg er meget begejstret. Jeg er ret glad for at have Eva Kjer Hansen som chef," siger Christopher Arzrouni til Altinget | Fødevarer.

Christopher Arzrouni har i flere år været kendt som en skarp debattør med et solidt ståsted i nogle af de mest liberalistiske kredse i Danmark. Han er blandt andet medstifter og bestyrelsesmedlem i den liberale tænketank Cepos, og derudover har han tidligere været redaktør på Weekendavisen og arbejdet i Dansk Industri.

Login