Smiley bruges som markedsføring

NYHED: Flere og flere virksomheder bruger nu Fødevarestyrelsens smiley som positiv branding.

For nogle fødevarevirksomheder er det en ren forbandelse, når klistermærkerne med en sur smiley skal hænges op butikkens vinduer, fordi Fødevarestyrelsen har fundet uorden i fødevaresikkerheden.

Men for andre, der har fået et heldigere kontrolresultat, er offentliggørelsen væsentlig sjovere. Faktisk så sjov, at flere virksomheder nu er begyndt selv at brande sig positivt med de glade smileyer eller den nye elite-smiley. Det skriver ErhvervsBladet.dk.

Hos virksomheden Jydsk Emblem i Århus har man oven i købet kunne mærke efterspørgslen så meget, at man nu fremstiller en elite-smiley-nål, som f.eks. de ansatte på en elite-restaurant kan bære på tøjet som reklame.

Login