Fødevarepriserne faldt en smule i august

NYHED: Prisen på madvarer gik en smule ned i august, men er samlet set steget mere end nogensinde i de sidste 24 år.

Fødevarepriserne gik en lille smule nedad i august måned, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Nettoprisindekset for fødevarer faldt således med 0,1 pct., mens det samlede forbrugerprisindeks steg med 0,2 pct. fra juli til august.

Det lille fald til trods er de samlede prisstigninger på fødevarer i det sidste år dog stadig meget voldsomme. Priserne steg mellem august 2007 og august 2008 med ikke mindre end 10,4 pct. - det er den kraftigste stigning siden maj 1984.

Login