Støjberg: Marrakesh-erklæringen legitimerer ikke masseindvandring
SVAR:
INDVANDRING: Udlændinge- og integrationsministeren svarer Kenneth Kristensen Berth (DF), at Marrakesh-erklæringen ikke på nogen måde legitimerer masseindvandring.
Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget
SVAR:
INDVANDRING: Udlændinge- og integrationsministeren svarer Kenneth Kristensen Berth (DF), at Marrakesh-erklæringen ikke på nogen måde legitimerer masseindvandring.
SVAR:
EU: Miljø- og fødevareministeren svarer Søren Søndergaard (EL), at Danmark ikke kan indføre nationale regler om mærkning for hormonforstyrrende stoffer i legetøj, kosmetik eller kemiske blandinger, da disse områder er totalharmoniserede.
SVAR:
FÆRØERNE: Udenrigsministeren oplyser til Nick Hækkerup (S), at en eventuel kommende frihandelsaftale mellem Færøerne og Rusland ikke vil komme til at ændre ved den danske udenrigspolitik, herunder sanktionspolitikken over for Rusland.
SVAR:
Udviklingsministeren svarer Kirsten Brosbøl (S), at regeringen ift. EU-Kommissionens forhandlinger om det fremtidige samarbejde med AVS-landene har lagt vægt på, at det fremtidige samarbejde skal have fælles fundament i verdensmålene og 2030-dagsordenen.
SVAR:
Forsvarsministeren svarer Søren Søndergaard (EL), at Danmark vil tilslutte sig initiativet om en fælles europæisk militær interventionsstyrke. Ministeren mener, at forslaget er i Danmarks sikkerheds- og forsvarspolitiske interesse i forhold til trusselsbilledet mod øst og syd. Initiativet kan bl.a. støtte kommende operationer i regi af FN, Nato, EU og ad hoc-koalitioner.
SVAR:
Erhvervsministeren svarer Jan E. Jørgensen (V), at en rapport fra Erhvervsstyrelsen i 2017 viste, at 578.000 danske arbejdspladser er knyttet til eksport af varer og tjenester til det indre marked. Det svarer til 21 procent af den samlede beskæftigelse i Danmark.
SVAR:
Udenrigsministeren svarer Aaja Chemnitz Larsen (IA), at de nærmere detaljer om EU’s næste flerårige budgetramme først kendes, når Kommissionen præsenterer sit forslag i juni. Regeringen er meget opmærksom på, hvor vigtigt det er at arbejde for, at der også fremadrettet vil være en Grønlandsbevilling i EU-budgettet – i videst muligt omfang på nuværende vilkår. Danmark og Grønland har derfor igennem lang tid arbejdet intensivt sammen og gennemført en række aktiviteter og møder i Bruxelles for at sikre opbakning til Grønlandsbevillingen.
SVAR:
Udenrigsministeren svarer Kenneth Kristensen Berth (DF), at der findes adskillige toldunioner i verden udover EU, der alle har forskellige grader af økonomisk integration. Ministeren vil ikke spekulere i, hvad britiske vælgere ville have foretrukket, hvis EU's toldunion havde set anderledes ud.
SVAR:
Forsvarsministeren svarer Kenneth Kristensen Berth (DF), at Merkel og Macrons russiske besøg er i overensstemmelse med dialogsporet i NATO og EU’s tilgang til Rusland. Dialog står i ministerens øjne ikke i kontrast til afstandtagen fra russiske provokationer og uacceptable handlinger såsom cyberangreb og intimiderende militærøvelser.
SVAR:
Finansministeren oplyser til Søren Søndergaard (EL), at Danmark i 2016 bidrog med 17,8 milliarder kroner til EU. Ministeren oplyser desuden om BNI-rabatter.