Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Wammen: Jo, Rumænien og Bulgarien opfyldte københavnerkriterierne

SVAR: Europa-Kommissionen vurderede i sin afsluttende monitoreringsrapport af 26. september 2006 vedr. Bulgarien og Rumæniens optagelse i EU, at både Bulgarien og Rumænien var tilstrækkeligt forberedte til at opfylde de politiske og økonomiske kriterier samt kriterier relateret til acquiet pr. 1. januar 2007. Et enigt Råd besluttede på den baggrund den 17. oktober 2006 at optage Rumænien og Bulgarien i EU.

V må vente på svar om EU-retlige aspekter af mediestøtteaftalen

SVAR: Kulturministeriet arbejder for øjeblikket på et lovudkast om den nye mediestøtteordning, som blandt andet indebærer, at Ugebladspuljen nedlægges. Vi er i den forbindelse i tæt kontakt med Kammeradvokaten. I øvrigt kan jeg oplyse, at Kammeradvokaten vil bistå Kulturministeriet i den videre notifikationsproces.

Wammen kender ikke til hemmelig rapport om formuefordeling

SVAR: For så vidt angår den nævnte specifikke rapport om formuefordeling har vi fra dansk side ikke privilegeret adgang til de undersøgelser og overvejelser, som spørgsmålet vedrører, idet Danmark ikke deltager i euroen. ECB’s overvejelser vedrørende offentliggørelse og timing af rapporten kendes derfor ikke nærmere.

Lidegaard svarer på kritik fra MS og Greenpeace

SVAR: Regeringen mener, det er vigtigt, at der anvendes bæredygtige biobrændstoffer ved omstillingen til vedvarende energi i transportsektoren. Regeringen finder derfor ligesom organisationerne, at det er positivt, at Kommissionen har fremlagt sit forslag vedrørende ILUC.

Bødskov lover: Retsudvalget skal ikke holdes udenfor EU-lovforslag

SVAR: Europa-Kommissionen forventes at fremsætte forslag til revision af logningsdirektivet i løbet af 2013, evt. 2014. Når forslaget foreligger, vil Folketinget i overensstemmelse med den nationale EU-procedure blive inddraget i det videre arbejde med forslaget.

Sådan forholder regeringen sig til EU's tobaksvaredirektiv

SVAR: Der er tale om et forslag til et nyt tobaksvaredirektiv, og det bliver behandlet i overensstemmelse med den danske EU-beslutningsprocedure og forelagt for Folketingets Europaudvalg, inden Danmark binder sig til holdninger i Rådet.