Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister: EL har tidligere bakket op om frihandelsaftaler

SVAR:

Enhedslisten har udtrykt støtte til flere af regeringens forhandlingsoplæg om frihandelsaftaler, oplyser udenrigsministeren. Eksempelvis til forhandlingsoplægget vedrørende frihandelsforhandlinger mellem EU og USA, der blev forelagt 8. maj 2013.

Lunde: Vil ikke gætte om EU's vurdering af landdistriktsprogrammet

SVAR:

Enhedslisten havde bedt miljø- og fødevareministeren redegøre for, hvor stor en del af finansieringen af landbrugspakken der mangler, hvis EU-Kommissionen ikke vil godkende, at regeringen bruger en stor del af landdistriktsprogrammet til kvælstofreducerende indsatser. De "spekulationer" vil ministeren imidlertid ikke gå ind i.

Minister forklarer bemærkning fra embedsmænd om EU og landbrugspakken

SVAR:

Enhedslisten havde bedt miljø- og fødevareministeren oplyse, hvorfor embedsmænd advarer om, at det kan blive ”vanskeligt at overbevise EU-Kommissionen om, at regeringen må bruge EU-midler øremærket økologi og natur til at finansiere landbrugspakken”. Bemærkningen er fremsat inden aftalen om landbrugspakken, oplyser ministeren imidlertid. 

Minister skønner over antal østeuropæere i danske job i 2025

SVAR:

Der foreligger endnu ikke oplysninger om det samlede antal østeuropæiske beskæftigede frem til 2015, oplyser finansministeren. Det er dog muligt at få et indtryk af udviklingen ved at kigge i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistik for udenlandske lønmodtagere i Danmark, tilføjer han. Se tallene i tabelform her.

Det modtog Danmark fra EU’s tilskuds- og støtteordninger i 2015

SVAR:

Fra Femern Bælt Tunnelen, forskning i eldrevet færgedrift til vækstplaner for syddanske SMV’er i fødevarebranchen og modernisering af fiskerifartøjer. Udenrigsministeren leverer her en oversigt over de EU-tilskuds- og støtteordninger, Danmark modtog i 2015.

Lilleholt: Det har EU imod PSO-systemet

SVAR:

EU-Kommissionen anser det danske PSO-system for traktatstridigt. Vurderingen er blandt andet, at PSO-systemet er diskriminerende over for anlæg med produktion af vedvarende energi i udlandet, oplyser energi-, forsynings- og klimaministeren.

Regeringen venter på EU-nyt om regler for realkreditlån

SVAR:

Erhvervs- og vækstministeriet sendte i september 2016 et spørgsmål til den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) for at få afklaret, om fritidshuse kan realkreditbelånes med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer ud over 60 procent af værdien. EBA har en forventet behandlingstid på 2-4 måneder, oplyser ministeren.