Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Heunicke sender spørgsmål om EU-dom og Vejle Fjord tilbage til spørger

SVAR: Venstre vil vide, om en ny dom fra EU-domstolen om Natura 2000-områder, ændrer ved arbejdet med en togbroforbindelse over Vejle Fjord. Besvarelsen kræver ifølge transportminister Magnus Heunicke (S), at der indhentes bidrag fra projektets VVM-myndighed. Derfor skal spørgsmålet stilles på ny som udvalgsspørgsmål.

Sareen: Vi støtter ikke EU-forslag om kvindekvoter

SVAR: Regeringen støtter i overensstemmelse med det mandat, der er givet i Folketingets Europaudvalg, ikke det forslag om en mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser, som Kommissionen har fremlagt. Samtidig vil regeringen holde Folketinget orienteret om sagens udvikling, forklarer socialminister Manu Sareen (R).

Frederiksen om køre-hviletidsregler: Følger EU-forordning

SVAR: Venstre ser kritisk på de udgifter, der er forbundet med at blive omfattet af køre-hviletidsbestemmelserne. Men ifølge justitsminister Mette Frederiksen (S), så følger reglerne om køre- og hviletid af EU-forordninger herom. Mulighederne for at fastsætte nationale undtagelser fra reglerne, er fuldt ud gennemført i dansk ret, lyder det fra ministeren.

Regeringen vil flytte midler fra landbrugsstøtte til landdistrikter

SVAR: EU har åbnet for muligheden for at flytte op mod 15 procent af den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet. Regeringen har på den baggrund besluttet sig for en gradvis omlægning af landbrugsmidlerne frem mod 2020. Pengene skal bruges til at understøtte vækst, konkurrenceevne og udvikling inden for natur, miljø og økologi.

Lidegaard redegør for EU-sanktioner mod Rusland

SVAR: EU's restriktive foranstaltninger mod Rusland gælder ifølge udenrigsminister Martin Lidegaard (R) på hele Unionens område og på personer indenfor eller udenfor Unionens område, som er statsborgere i en medlemsstat. Derfor vil et kommanditselskab også være omfattet af sanktionerne, hvis selskabet udfører en aktivitet, som er sanktionsbelagt.

Mette Frederiksen: Får ikke dagpenge-info fra EU-lande

SVAR: I et svar til Venstre vedrørende EU-borgere og dagpenge oplyser beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), at a-kasserne ikke har pligt til særskilt at registrere og indberette underretninger fra udenlandske myndigheder vedrørende medlemmer, der har taget dagpengene med til et andet EU/EØS-land i op til 3 måneder.

Regeringen betegner fortsat Østjerusalem som et besat område

SVAR: Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) afviser at følge Australiens eksempel og ophøre med at betegne Østjerusalem som "besat område". Han slår fast, at Danmark og EU støtter en forhandlet løsning med Jerusalem som hovedstad for to stater, hvis grænser har udgangspunkt i den territoriale opdeling før 1967-krigen.

Hækkerup ønsker bedre skadestue-info hos regionerne

SVAR: Det kan være vanskeligt at finde retvisende information på regionernes hjemmesider om patienters rettigheder til behandling i andre EU/EØS-lande, mener sundhedsminister Nick Hækkerup (S).