Lilleholt: Vores EU-reduktionsmål kendes ikke endnu
SVAR:
SF havde bedt energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) svare på, om Danmark uden nye tiltag vil være langt fra at opfylde de forventede EU-krav til reduktion af udledningen af drivhusgasser fra ikke-kvote sektoren i 2030. Men ifølge ministeren vil Kommissionen først fremlægge et forslag til byrdefordeling indenfor ikke-kvotesektoren i første halvår af 2016. Derfor kendes det danske reduktionsmål for 2030 ikke endnu.