SVAR:

SF havde bedt energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) svare på, om Danmark uden nye tiltag vil være langt fra at opfylde de forventede EU-krav til reduktion af udledningen af drivhusgasser fra ikke-kvote sektoren i 2030. Men ifølge ministeren vil Kommissionen først fremlægge et forslag til byrdefordeling indenfor ikke-kvotesektoren i første halvår af 2016. Derfor kendes det danske reduktionsmål for 2030 ikke endnu.

SVAR:

Der må ikke være fremlagt materiale om folkeafstemningen i umiddelbar tilknytning til brevstemmeafgivningen, og det har ministeriet præciseret over for kommunerne, forklarer social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) i et svar til Dansk Folkeparti. 

SVAR:

Da EU har besluttet, at israelske varer, som stammer fra Vestbredden, skal mærkes, har Dansk Folkeparti krævet svar på, om EU og regeringen agter at indføre en mærkning af tyrkiske varer, som stammer fra det besatte Nordcypern og marokkanske varer, som stammer fra Vestsahara. Det forventer udenrigsministeren dog ikke, forklare han i et svar, hvor han også gennemgår baggrunden for mærkningen af varer fra Vestbredden.

SVAR:

Justitsminister Søren Pind (V) forklarer, at en afskaffelse af retsforbeholdet ikke vil betyde, at dansk politi bliver tvunget til at efterforske forhold, der ellers ikke er strafbare i Danmark. Der er ikke noget nyt i, at Danmark kan blive forpligtet til at foretage efterforskning i forhold til handlinger, som ikke er strafbare efter dansk ret, forklarer han. Det nye er, at politiet med direktivet får et mere effektivt og smidigt redskab i kampen mod den grænseoverskridende kriminalitet.

SVAR:

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) tager med egne ord positivt imod energiorganisationers opfordring om, at der skal etableres fælles EU-regulering af bæredygtigheden for fast biomasse til energi. Erklæringen afspejler ifølge ministeren, at der er bred konsensus mellem energibranchen, grønne organisationer og universitetsforskere om, hvilken retning man bør gå på området. 

SVAR:

Danmark arbejder ifølge energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) både inden for og uden for FN’s klimaforhandlinger for at øge den globale reduktionsindsats før 2020, hvor den globale klimaaftale forventes at træde i kraft. I FN’s klimaforhandlinger arbejder Danmark målrettet for at øge den globale reduktionsindsats før 2020. Dette kommer ifølge ministeren bl.a. til udtryk i, at Danmark leder EU’s arbejde på området.

SVAR:

På et spørgsmål om Kommissionens opfordring om, at alle medlemslande sikrer, at biler lever op til EU-grænserne for emissionsværdier, svarer transportministeren, at Trafik- og Byggestyrelsen har taget kontakt til Kommissionen for at få klarhed over indholdet af opfordringen. Han tilføjer dog, at Danmark "selvfølgelig bidrage der, hvor vi kan", og at han derfor sammen med miljø- og fødevareministeren har nedsat en task force, der skal være med til at belyse sagen herhjemme.

SVAR:

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) forklarer, at rådskonklusionerne om EU’s forberedelse af den 21. partskonference under FN’s klimakonvention (UNFCCC) i Paris blev forelagt Europaudvalget forud for rådsmødet den 18. september til orientering. Det var imidlertid ikke vurderingen, at rådskonklusionerne i sig selv var af større rækkevidde, hvorfor de ikke blev forelagt til forhandlingsoplæg, forklarer ministeren.

SVAR:

Udenrigsministeren slår fast, at retsforbeholdet ikke afskaffes. Det omdannes. Omdannelsen af retsforbeholdet er en mulighed, som Danmark har i medfør af den eksisterende forbeholdsprotokol. Ifølge artikel 8 i denne protokol har Danmark ret til at omdanne retsforbeholdet til den tilvalgsordning, der er beskrevet i et bilag til forbeholdsprotokollen.

SVAR:

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) mener, at Danmark placerer sig i en eksklusiv liga af lande på den internationale scene, også selvom regeringen ønsker at skære ned på udviklingsbistanden. Danmark vil fortsat være et af kun fem lande i verden, som lever op til FN's mål om at give 0,7 procent af BNI til udviklingssamarbejdet.