Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister: Kommissionen overreagerer ikke på landbrugspakken

SVAR:

Socialdemokraterne havde bedt miljø- og fødevareministeren vurdere, om EU-Kommissionen overreagerer, når Danmark har modtaget en pilotskrivelse foranlediget af Fødevare- og Landbrugspakken. Ifølge ministeren gør Kommissionen blot "sit job". 

 

Minister redegør for EU-politik om patenter på planter og dyr

SVAR:

Europa-Parlamentet har i to resolutioner afvist at der skal kunne tages patenter på planter og dyr. Erhvervs- og vækstministeren bemærker i den sammenhæng, at det nederlandske EU-formandskab og EU-Kommissionen den 18. maj 2016 afholder et symposium, hvor forholdet mellem patenter og planteforædleres rettigheder skal drøftes.

PC: Vi respekterer selvfølgelig forsvarsforbeholdet

SVAR:

Forsvarsministeren forklarer til Dansk Folkeparti, at hans tilstedeværelse ved EU-forsvarsministermøder "sker under respekt for det danske forsvarsforbehold og i forlængelse af praksis for tidligere regeringer og ministre". 

 

Støjberg: Kan ikke svare om Dublin-forordningen – endnu

SVAR:

Inger Støjberg (V) kan endnu ikke svare Dansk Folkeparti på, om hun er enig i, at Danmark med det nye Dublin-forordningsforslag risikerer at blive del af en mere vidtgående EU-asylpolitik. Når Kommissionen måtte fremsætte konkrete forordningsforslag, vil der blive taget stilling, lyder svaret. 

Pind: Derfor venter vi ikke på EU-dom om sessionslogning

SVAR:

Justitsminister Søren Pind (V) og regeringen tror ikke, at EU-Domstolen vil nå frem til, at EU-retten er til hinder for, at medlemsstaterne kan have logningsregler, hvis reglerne indeholder tilstrækkelige retsgarantier. Derfor er regeringen klar til at genindføre sessionslogning ved lov, før der er truffet afgørelse i sagen.

Minister: For tidligt at vurdere landbrugets reduktionsmål efter EU-forhandlinger

SVAR:

Alternativet havde bedt klimaministeren vurdere, hvilket omfang landbrugssektorens reduktionsmål for 2030 får på baggrund af forhandlingerne om reduktionsmål i EU. Ifølge ministeren vil Kommissionen dog først i juni/juli 2016 fremlægge konkrete forhandlingsforslag, og konsekvenserne for dansk landbrugs drivhusgasudledninger er derfor ukendte på nuværende tidspunkt.

 

Regeringen afviser at stemme om europapolitisk aftale fra 2008

SVAR:

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) slår i et svar til Dansk Folkeparti fast, at den europapolitiske aftale fra 2008 står ved magt. Partiet havde spurgt om mulighederne for at sende aftalen til en vejledende folkeafstemning.

Minister: Landbrugs-lobbyist kan fint repræsentere Danmark ved EU's fødevareagentur

SVAR:

Jan Mousing er Danmarks repræsentant i EFSA samtidig med, at han er direktør i landbrugserhvervets lobbyorganisation SEGES. Ifølge miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er han én blandt fire repræsentanter med organisationsbaggrund. EFSA’s bestyrelse er således udpeget helt i overensstemmelse med fødevareforordningens bestemmelser, forklarer hun.

Sådan forsøger regeringen at påvirke menneskerettigheder i Tyrkiet

SVAR:

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) forklarer her, hvordan regeringen forsøger at påvirke udviklingen i forhold til menneskerettigheder i Tyrkiet. Den danske regering bakker bl.a. helhjertet op om den fælles EU-linje over for Tyrkiet, hvor spørgsmålet om grundlæggende menneskerettigheder, herunder ytrings- og pressefrihed, spiller en central rolle i optagelsesforhandlingerne, lyder det fra ministeren.