Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Vestager forklarer udsagn om at "EU, kommuner og stat skal sige mindre"

SVAR: Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) forklarer, hvorfor hun på TV2 i partilederdebatten den 19. maj 2014 udtalte følgende: "Jeg synes også, der er områder, hvor EU skal sige mindre, men også hvor staten skal sige mindre, og hvor kommuner måske skal sige mindre".

Uddannelsesministeren redegør for iværksætterpilotordning

SVAR: Regeringen lancerede i december 2012 innovationsstrategien Danmark – Løsningernes land, hvori iværksætterpilotordningen blev lanceret som et politisk initiativ. Den 1. april 2014 overgik ordningen til Danmarks Innovationsfond, som annoncerede et EU-udbud om drift af iværksætterpilotordningen den 3. maj 2014 med frist for indgivelse af tilbud den 25. juni 2014.

Minister afviser EL-bekymring om modullastbilordningen

SVAR: Transportminister Magnus Heunicke (S) deler ikke Enhedslistens synspunkt om, at en forlængelse af modullastbilordningen til 2030 skyldes hensynet til EU’s direktiv 96/53, der ikke tillader ændringer i lastbilers dimensioner.

Statsministeren kender kun til én nødløgn i centraladministrationen

SVAR: Venstre havde bedt statsministeren svare på, hvor mange gange medlemmer af centraladministrationen efter ministerens opfattelse har benyttet sig af nødløgne over for offentligheden og Folketinget. Statsministeren svarer, at hun kun bekendt med den, der er beskrevet i forhørsledelsens beretning af 2. maj 2014 om tidligere justitsminister Morten Bødskov (S).

Minister: Norges toldforhøjelser strider mod EØS-aftale

SVAR: Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) deler Kommissionens vurdering af, at de norske toldforhøjelser på en række oste- og kødprodukter samt hortensia er i strid med ånden i EØS-aftalens artikel 19.

Sådan prioriterer regeringen Europarådets topmøde i Wien

SVAR: På det forestående Europarådsmøde i Wien 5. - 6. maj vil hovedemnet blive en diskussion af "aktuelle udfordringer for Europarådet og stabiliteten i Europa". Fra regeringens side støtter man op om generalsekretærens og formandskabets bestræbelser på at sikre en saglig debat med fokus på Europarådets funktion nu og i fremtiden.

Minister afviser kritik af EU-aftales miljø- og forbrugerbeskyttelse

SVAR: Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen afviser Enhedslistens argument om, at nye oplysninger om TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership) strider imod regeringens tidligere forsikringer om, at TTIP'en ikke ville få negativ indflydelse på miljø- og forbrugerbeskyttelsen.