Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

V efterlyser forskelle på dansk og polsk landbrug

SPØRGSMÅL: Venstre beder fødevareministeren redegøre for forskellene i produktionsvilkårene for polsk og dansk landbrug. Spørgsmålet er stillet på baggrund af samrådet den 19. september 2014 om, hvorvidt EU-støtten til solbærbeplantning har ødelagt markedet for danske solbæravlere.

V kræver ministersvar efter Altinget-artikel om PSO-afgift

SPØRGSMÅL: Venstre beder klimaminister Rasmus Helveg Petersen forklare, hvorfor han til Altinget 23. september om PSO-afgiften udtalte: "Jeg mener det helt alvorligt, når jeg siger, at aftalen bliver først indgået i juli. Rammeaftalen er en rammeaftale, det er ikke en aftale."

V: Hvornår fik minister EU-besked om PSO?

SPØRGSMÅL: Venstre vil vide, hvornår klima- og energiministeren første gang blev orienteret om, at EU-Kommissionen ville lave en sag mod det danske PSO-system.

SF: Lytter vi til polsk kritik af RUT-registeret?

SPØRGSMÅL: Polen har været ude med kritik af det danske RUT-register, som ifølge landet skulle være i strid med EU-retten. På den baggrund ønsker SF regeringens svar på, om man stadig mener, at RUT-registret er et af de bedste værktøjer til at modvirke social dumping.

SF vil lette vejen for el-lastbiler

SPØRGSMÅL: SF vil se på mulighederne for at give el-lastbiler mulighed for at køre på lige vilkår med sammenlignelige diesel- eller benzindrevne lastbiler og dermed se bort fra batteriets vægt ved beregning af totalvægten.

Minister skal levere komplet oversigt over stigning i udviklingsbistanden

SPØRGSMÅL: Handels- og udviklingsministeren skal til Udenrigsudvalget levere en oversigt over stigningen i udviklingsbistanden i de sidste 10 år, herunder udviklingen i andelen af budgetstøtte og kernebidrag til multilaterale organisationer, internationale organisationer og EU.

K vil gå hårdere til ISIL

SPØRGSMÅL: Konservative vil undersøge, hvordan Islamisk Stat (IS/ISIL) kan blive tilføjet EU’s autonome liste, der giver mulighed for økonomiske sanktioner.

EL: Hvordan screener vi ikke-EU-produkter?

SPØRGSMÅL: Enhedslisten vil have styr på de kontrolforanstaltninger, der findes på nationalt og EU-plan, til at undersøge eller screene importerede produkter fra lande udenfor EU som f.eks. te, for indhold af forbudte sprøjtegifte eller sprøjtegifte over grænseværdien.