Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Sætter Wammen penge af til Balkan-projekt?

SPØRGSMÅL: Vil ministeren oplyse, om han har tænkt sig at afsætte midler til sit projekt for det vestlige Balkan, som ministeren har udtalt bliver fokuspunktet for hans arbejde efter EU-formandskabet?

Henrik Høegh: Hvordan udnytter vi vækstpotentialet i affald?

SPØRGSMÅL: Når ministeren henviser til en pressemeddelelse fra Kommissionen, hvoraf det fremgår, at der er økonomiske muligheder med stort vækstpotentiale i EU’s affaldshåndterings- og genvindingssektor, hvordan vil regeringen så sikre, at Danmark lukrerer på sin knowhow og ekspertise på disse områder?

LA vil sikre snus-salget i Danmark

SPØRGSMÅL: Vil ministeren, i de kommende drøftelser med Kommissionen vedrørende den danske implementering af artikel 8 i Tobaksdirektivet (2001/37/EF), arbejde for, at man afventer den kommende revision af tobaksdirektivet og i stedet heri finde en løsning, der fortsat giver mulighed for salg af løs snus i Danmark?

EL vil have indsigt i EU-korrespondance om muslingefiskeri

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at det er rimeligt, at der ikke kan opnås aktindsigt i korrespondancen mellem EU-Kommissionen og Danmark om konsekvensvurdering og tilladelse til muslingefiskeri i Natura 2000-området i Limfjorden?

DF: Skal der stemmes om EU-forbehold, Thorning?

SPØRGSMÅL: Vil statsministeren afvise, at der kommer en afstemning om et eller flere af de danske EU-forbehold i det sidste halvår af 2012, til trods for at regeringspartiet De Radikale i en Newspaq-artikel af 16. marts 2012 udtaler, at man vil presse regeringen til at stemme om rets- og forsvarsforbeholdene i EU, inden nytår skydes ind?

EL: Hvorfor presser vi grækerne til ikke at spare på insulin?

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at det er rimeligt, at Danmark i EU medvirker til at presse Grækenland til at reducere de offentlige udgifter, mens den danske ambassade forsøger at presse den græske regering til at undlade at nedbringe de græske udgifter til insulin?