Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

EL ønsker EU-notat om militærindsats udleveret

SPØRGSMÅL: Enhedslisten ønsker at få tilsendt EU's udenrigschef Federica Mogherinis 30 sider lange "crisis management concept" med journalnummeret EEAS (2015) om en eventuel militærindsats overfor menneskesmuglere i Nordafrika.

EL spørger til mulige hormonforstyrrende stoffer

SPØRGSMÅL: Enhedslisten spørger miljøministeren, om hun vil arbejde for, at de 17 stoffer, der af EU er mistænkt for at være hormonforstyrrende, får tilføjet et "mistænkt for at være hormonforstyrrende" på varedeklarationer.

V: Fulgte Forsvaret EU-udbudsreglerne?

SPØRGSMÅL: Venstre beder forsvarsministeren forklare, om Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse fulgte EU-udbudsreglerne i forbindelse med nationalt udbud af vedligeholdelse af Marinehjemmeværnets fartøjer i 2011.

V efterlyser Kommissions-rapport om opholdsdirektivet

SPØRGSMÅL: Venstre beder justitsministeren oplyse status for EU-Kommissionens evalueringsrapport, der undersøger, hvorvidt opholdsdirektivet er blevet gennemført effektivt i de enkelte medlemsstater.

EL: Hvad kan Triton-operationen?

SPØRGSMÅL: Enhedslisten spørger justitsministeren, om hun er enig med Frontex-chef Fabrice Leggeri, når han til den britiske avis The Guardian siger, at Triton-operationen ikke kan være en eftersøgnings- og redningsoperation, og at en eftersøgnings- og redningsoperation ikke ligger inden for hverken Frontex' eller EU's mandat.

EL: Bør vi sende et redningsskib til Middelhavet?

SPØRGSMÅL: Enhedslisten beder justitsminister Mette Frederiksen (S) vurdere, om Danmark i lighed med Norge skal finansiere udsendelsen af et skib, som skal redde nødstedte flygtninge i Middelhavet.

DF: Hvad tager EU-lande for et visum?

SPØRGSMÅL: Dansk Folkeparti beder udenrigsministeren levere en oversigt, der for hvert af partnerlandene i EU’s naboskabspolitik angiver, hvad det koster at få et visum til EU.