Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

S: Hvad hvis landbrugspakken strider imod EU-retten?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokratiet beder miljø- og fødevareministeren redegøre for, hvilke konsekvenser det vil få for dansk landbrug og den offentlige økonomi, hvis fødevare- og landbrugspakken viser sig at stride imod EU-retten. 

DF: Hvad bør Juncker mene om nationale valg?

SPØRGSMÅL:

Dansk Folkeparti vil vide, om udenrigsministeren mener, at det er en del af ansvarsbeskrivelsen for Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, at han skal vej- og retlede medlemsstaternes befolkninger og parlamentarikere i valget af præsidenter og premierministre.

EL: Hvordan bliver forløbet omkring CETA og TTIP?

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten beder udenrigsministeren oplyse, hvordan han forventer, at forløbet vil være i forhold til Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters godkendelser af de blandede aftaler CETA og TTIP.

DF: Hvordan er EU's asyl-dialog med Iran?

SPØRGSMÅL:

Dansk Folkeparti beder udenrigsministeren levere nyt om EU’s dialog med Iran om at etablere tilbagetagelsesaftaler, der skal forpligte Iran til at tage imod egne statsborgere, der har fået afslag på asyl i EU-lande.

DF kræver tal på SU til EU-studerende

SPØRGSMÅL:

Dansk Folkeparti beder uddannelsesministeren oplyse, hvor meget, der er udbetalt i SU til studerende fra andre EU-lande hvert år i perioden 2010-2016.

S: Overreagerer Kommissionen på landbrugspakken?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vurdere, om EU-Kommissionen overreagerer, når Danmark har modtaget en pilotskrivelse foranlediget af Fødevare- og Landbrugspakken.