Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

V: Hvad ligger bag farvel til europaminister-posten?

SPØRGSMÅL: Venstre beder udenrigsministeren oplyse, om beslutningen om at nedlægge stillingen som permanent europaminister er et udtryk for, at regeringen nu tillægger dansk deltagelse i det europapolitiske samarbejde mindre vægt.

LA vil have svar om statistik for folkesundheden i forhold til salmonella i EU

SPØRGSMÅL: European Food Safety Authority (EFSA) udarbejder på baggrund af rapporteringer fra landene årligt statistik over folkesundheden i forhold til salmonella i EU målt som antal sygdomstilfælde pr. 100.000 indbyggere. Liberal Alliance vil nu have svar på, om fødevareministeren anerkender statistikken og hvordan han derudover forholder sig til Danmarks placering i den.

EL spørger til EU-aftale med Marokko

SPØRGSMÅL: Enhedslisten vil vide, om den såkaldte Deep and Comprehensive Free Trade Agreement (DCFTA) mellem EU og Marokko bør omfatte produkter og naturressourcer fra Vestsahara, som Enhedslisten mener, at Marokko har besat.

Boligministeren skal svare i sag om EU-støtte til bryghus

SPØRGSMÅL: Med henvisning til Fyns Amts Avis den 20. januar 2014 med overskriften: ”Bryghus venter stadig på EU-støtte”, beder Venstre boligministeren redegøre for, hvad han vil tage af initiativer med henblik på at støtten kan blive udbetalt til bryggeriet, uden yderligere forsinkelser.

V beder om tal på brug af Kammeradvokaten

SPØRGSMÅL: Venstre beder finansministeren redegøre for statens udgifter til køb af Kammeradvokatens ydelser de seneste fem år fordelt på de enkelte ressortområder.

EL spørger til internetdækning for togrejsende i EU

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes gøre rede for, hvordan IT-dækningen for togrejsende er i de øvrige EU-lande, og hvorvidt der er lande, der er særligt langt fremme med landsdækkende løsninger, samt hvorvidt der i de nævnte lande er gratis WiFi i togene.

Europaminister skal fremlægge vækststrategier for Next Eleven-landene

SPØRGSMÅL: I forlængelse af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets temamøde den 16. januar 2014 om prioriteter, planer og visioner på eksport- og investeringsfremmeområdet, skal europaministeren nu oversende udvalget vækststrategierne for de såkaldte Next Eleven landene.