Sidste år med Juncker – Her er prioriteterne

SIDSTE CHANCE: Der er mere oprydning end lovgivning på programmet for det sidste år med den siddende EU-Kommission.

BRUXELLES: Der er ikke meget spræl i det lovprogram, som den siddende EU-Kommission fremlagde tirsdag for sit sidste år i embedet. Faktisk er lovprogram måske lige at stramme den. Man skal nemlig spejde længe efter egentlige lovforslag fra kommissionsformand Jean-Claude Juncker og hans hold.

I stedet er der fokus på at få 45 prioriterede forslag færdigbehandlet om alt fra ophavsret til øremærket forældreorlov, der lige nu sidder fast i lovgivningsmaskineriet hos EU-parlamentarikere og ministre.

Det skal ske inden næste forår. Der klapper lovgivningsvinduet i forud for valget til Europa-Parlamentet i maj, og Juncker kommer til at sidde som en lame duck på 13. sal i EU-Kommissionens hovedkvarter Berlaymont.

Login