Politikere først klar med svar på hollandsk ”nej” til september

TÆNKEPAUSE: De hollandske politikere har brug for flere måneder til at undersøge, hvad der skal ske med EU-Ukraine-aftalen, som landets vælgere forkastede ved en folkeafstemning i sidste uge.

BRUXELLES: Det kræver dybere overvejelser, før den hollandske regering kan komme med et bud på, hvad der skal ske med EU’s vidtgående handels- og samarbejdsaftale med Ukraine, som hollænderne i sidste uge forkastede ved en folkeafstemning.

Afstemningen, der kun er vejledende, placerer regeringen i en pest eller kolera-situation, hvor den enten risikerer at rage uklar med sin befolkning ved at ignorere udfaldet eller komme i uføre over for de 27 øvrige EU-partnere og Ukraine, der har mængder af politisk kapital investeret i den symbolsk vigtige aftale.

Derfor vil regeringen først til september være klar med sin endelig plan for fremtiden.

Login