Merrild bliver ny formand for EU’s landmænd: Tid til mere politisk indflydelse

INTERVIEW: Der er kommet en dansker i stolen for landbrugets lobbyorganisation COPA i Bruxelles, efter at Landbrug & Fødevarers formand Martin Merrild torsdag blev udpeget til foreningens formand.

BRUXELLES: Da Altinget møder Martin Merrild i Bruxelles, er han endnu ikke rent teknisk udnævnt til den næste præsident for de europæiske landmænds lobbyorganisation, COPA. Det bliver den siddende formand for Landbrug & Fødevarer først nogle timer efter ved en afstemning blandt organisationens 60 medlemmer torsdag aften.

Derfor er det med en vis tilbageholdenhed og de rette forbehold på plads, at den 60-årige fjerkræ- og minkavler og tidligere Venstre-politiker fremlægger sine formandskabsvisioner. Også selv om der ikke er andre kandidater til posten.

Bag ønsket om at stå i spidsen for landbrugets klub i EU-hovedstaden er en erkendelse af, at det er her, vilkårene for erhvervet i vid udstrækning bliver lagt via den fælles landbrugspolitik, miljølovgivning, vandregulering, pesticidregler og meget andet.

Login