Forsvindende få bruger deres ret til at søge behandling i udlandet
PATIENTIMMOBILITET: Ny rapport afdækker, hvordan det stort opslåede forsøg på at give europæerne ret til at søge behandling i andre EU-lande ikke er slået igennem i praksis.
BRUXELLES: Der var mange, der forudså en mindre revolution, da europæernes ret til at søge lægebehandling i andre EU-lande blev slået fast i et direktiv, der trådte i kraft i 2014.
En ny rapport fra EU’s Revisionsret giver dog et noget andet billede af det såkaldte patientrettighedsdirektiv.
Heraf fremgår det, at forsvindende få af de 500 millioner EU-borgere benytter sig af muligheden.