Ekspert: Vestagers skattekorstog skal prøves i retten

INTERVIEW: Skattesmæk til Fiat og Starbucks fra EU’s danske konkurrencekommissær kan få både skattemyndigheder og store virksomheder til at tænke sig bedre om i fremtiden, mener ekspert.

BRUXELLES: Margrethe Vestager beordrede onsdag Luxembourg og Holland til at udstede skattesmæk til Fiat og Starbucks i størrelsesordenen 150 til 225 millioner kroner. Det sker i de første af en række længe ventede og stærkt kontroversielle afgørelser af, om nogle lande giver store virksomheder lidt for positiv skattesærbehandling.

Den danske konkurrencekommissær mener, at de to landes skattemyndigheder har ladet de to multinationale firmaer slippe for billigt i skat ved gennem såkaldte skatteafgørelser at godtage, at selskaberne kunstigt formindskede deres indtægtsniveau.

Det er sket ved at prissætte varer og tjenesteydelser solgt mellem de multinationale selskabers afdelinger på en måde, som i Kommissionens øjne ”Ikke reflekterer den økonomiske virkelighed”. Den reducerede skatteregning udgør ulovlig statsstøtte og skal derfor kradses ind til statskasserne igen.

Login