Det sker i EU: Coronadiplomatiet slår til

VIDEO, VIDEO, VIDEO: Fysiske møder er så godt som bandlyst i Bruxelles i denne uge på grund af coronavirus. På nær i Europa-Parlamentet, der holder en ekstraordinær samling for dem, der tør dukke op.

Mandag 23. marts
EU’s ministre er blevet enige om ikke at mødes fysisk de næste 30 dage. Til gengæld får de masser af lejlighed til at holde kontakten via videolink.

Mandag er det de europæiske finansministre, der mødes online for at diskutere de økonomiske konsekvenser af coronakrisen. Der er tunge emner på dagsorden, herunder lempelsen af EU’s stramme regler for budgetunderskud, den såkaldte vækst- og stabilitetspagt, og den Europæiske Centralbanks lovning på at købe for 750 milliarder euro statsobligationer.

EU’s udenrigsministre holder også videokonference for blandt andet at se på, hvordan det går med at hjælpe europæiske borgere, der er strandet i udlandet på grund af covid-19, hjem, og diskutere risikoen for, at fake news udefra kommer til at dominere debatten om virussen på sociale medier. Desuden vil situationen i Syrien og relationen til Tyrkiet være på bordet.

Login