DF: Sverigedemokraterna har fået ryddet op

INTERVIEW: Hele ledelsen af Sverigedemokraterna var til møde på Pia Kjærsgaards kontor, umiddelbart før hun gik ind i den svenske valgkamp. DF kan få problemer, hvis SD ikke har fået renset tilstrækkeligt ud i egne rækker.

Da DF-formand Pia Kjærsgaard i sidste weekend tordnede mod den svenske elite på et møde arrangeret af Sverigedemokraterna (SD), var der tale om et eklatant brud på den kurs, Dansk Folkeparti har fulgt siden starten for 15 år siden.

DF havde nemlig hidtil afvist at blive associeret med partier i andre lande - ikke mindst for at undgå at skulle stå til regnskab for landsbytosser og ekstremister i udenlandske søsterpartier. Med den direkte støtte til Sverigedemokraterna tager DF nu en kalkuleret risiko, men det sker først efter et grundigt forarbejde. Det fortæller DF's udenrigsordfører Søren Espersen, der har stået for kontakten til Sverigedemokraterna - og anbefalet Pia Kjærsgaard at tage springet over Sundet.

"Sverigedemokraterna har altid gerne ville have samarbejde med os, men det var vi ikke interesserede i dengang. Nu har vi fulgt dem grundigt gennem det sidste halvandet år, og det er vores indtryk, at Sverigedemokraterna har fået ryddet op i egne rækker. Det er en betingelse for, at vi ville have noget som helst med dem at gøre," siger Søren Espersen.

Login