Venstre vil lukke ambassader i EU-lande

FINANSLOV: Venstre ønsker at skære i antallet af danske ambassader i Europa. Pengene kan bruges bedre, lyder argumentet. Men forslaget afvises af De Radikales finansordfører, Marianne Jelved.

Sådan lyder det fra Folketingets største parti, Venstre, som med deres finanslovforslag for det næste år lægger op til ambassadelukninger i Europa.

"Et moderne diplomati skal afspejle fremtidens prioriteter, herunder en ambitiøs handels- og udenrigspolitik. Det kræver, at Danmark er mere til stede i de lande og regioner, der er under hastig forandring, og som har stigende betydning for den globale orden, mens behovet for stor permanent tilstedeværelse i Europa er aftagende," hedder det i finanslovforslaget fra Venstre.

Inspiration fra Norge
Selvom Venstre ikke ønsker at udpege, hvor mange eller hvilke ambassader de ønsker lukket - det skal et "servicetjek" foretaget af Udenrigsministeriet selv afgøre - så forestiller partier sig en model, der minder om den norske. Her har man i højere grad indført "regionale servicecentre" med "rejsende ambassadører".

Login