Landets sorg over Børsen handler ikke om bygningen, men om en menneskelig hunger efter fællesskab
Det er de færreste mennesker, som reelt har et personligt forhold til Børsen. Men vi drages af fællesskabet som det eneste værn mod den skrøbelighed, som vi mennesker er omgivet af, skriver Pia Søltoft.
Både lørdag og søndag i forrige uge gik jeg hjem over Langebro på vej til Østerbro. Jeg havde haft dåb, en vielse og en højmesse i Christians Kirke på Christianshavn.
Midt på broen, hvor afspærringsbåndene stoppede os, gik jeg ned ad stentrappen og stillede mig sammen med de mange andre mennesker, der stod og stirrede stille på den udbrændte Børs.
Der var en mærkelig stemning. Sorgfuld og trykket. Stille og eftertænksom. Med et islæt af noget, der ikke lige var til at definere. For hvad er det for en følelse, der har grebet os danskere, siden der tirsdag morgen den 16. april udbrød brand i Børsen?