Kirkeleder skal videreudvikle teknologivirksomheds internationale strategi
Teknologivirksomheden ChurchDesk henter ny ansvarlig for international strategi i form af generalsekretær i Konferencen for Europæiske Kirker.
Jørgen Skov Sørensen skal stå i spidsen for ChurchDesks internationale strategi.
Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
"Jørgen Skov Sørensen kan med sin brede kirkelige erfaring og sit internationale udblik og netværk være med til at identificere både kommunikationsbehov og samarbejdsmuligheder i europæisk kirkeliv," siger grundlægger og administrerende direktør i ChurchDesk, Christian Steffensen.
Jørgen Skov Sørensen kommer fra en stilling som generalsekretær i Konferencen af Europæiske Kirker.