Folkekirkens Grønne Omstilling afholder inspirationskonference

Folkekirkens Grønne Omstilling afholder 16. maj inspirationskonference i Fredericia. Her vil deltagerne få indsigt i, hvordan man tilegner sig gode klimavaner og hvordan en grønnere folkekirke skal udvikle sig. 

Hundredvis deltager i en inspirationskonference 16. maj afholdt af Folkekirkens Grønne Omstilling. Deltagerne vil blandt andet få indsigt i miljørigtig opvarmning af kirker og biodiversitet på landets kirkegårde. 

Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen åbner konferencen og er glad for, at folkekirken er med på klimavognen:

”Alle skal kort sagt bidrage til omstillingen. Derfor er jeg som kirkeminister glad for, at lige netop kirken er et eksempel på et fællesskab, hvor den grønne dagsorden langt fra er en nyhed, men hvor den tværtimod er modnet over længere tid, og hvor nye og bæredygtige løsninger gradvist bliver mere og mere konkrete.”

Login