Folkekirken i hårdt angreb på russisk kirke: Retfærdiggørelsen af Ruslands krig er uholdbar

Hvis ikke den Russisk-Ortodokse Kirke snart begynder at fordømme krigen i Ukraine, kan den ikke medvirke til genopbygning og forsoning. Sådan lyder opråbet fra den danske folkekirke.

Den Russisk-Ortodokse Kirke bør vende på en tallerken i synet på Ruslands angreb på Ukraine.

Sådan lyder opfordringen i et brev fra Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. Brevet er sendt til Kirill, som er såkaldt patriark i Moskva og dermed overhovedet i den Russisk-Ortodokse Kirke.

"Retfærdiggørelsen af Ruslands militære kampagne i metafysiske termer som en 'renselse' af Ukraine såvel som udbredelse af ideen om en russisk exceptionalisme er illegitim og uholdbar," lyder det i brevet, som er underskrevet af formand for Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, Peter Lodberg, og Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen.

Login