Kun i hver anden kommune er tab af offentlige arbejdspladser overgået af vækst i private
Det forudgående årti er der blevet knapt 30.000 færre offentlig ansatte og godt 250.000 flere i den private sektor. Men fordelingen af tabte og vundne arbejdspladser er skæv på tværs af landet. Se udviklingen her.
Det økonomiske opsving ser ud til at have bidt sig fast i Høje-Taastrup, til gengælde mærker man knapt så meget til jobfesten i Struer.
Mens der er blevet både flere ansatte i det offentlige såvel som det private i hovedstadskommunen, er det modsatte tilfædet i den jyske Limfjordskommune.
På tværs af landet er antallet af offentligt ansatte pr. 1.000 indbyggere faldet i mere end 8 ud af 10 kommuner fra 2010 til 2019. Til gengæld er der blevet flere privat ansatte i 92 kommuner.