Bredt flertal vil have ministeren til at genoverveje krav til elsektoren

LOV: Efter pres skal klimaminister Dan Jørgensen (S) nu undersøge mulighederne for geografisk differentierede tariffer og direkte linjer uden om det statslige elnet. Nogle ting på vores elmarked kan give mening at nytænke for at få mere grøn omstilling, siger ordfører.

Socialdemokratiet, Venstre, Radikale, Konservative, SF og Enhedslisten vil have klimaminister Dan Jørgensen (S) til at undersøge mulighederne for at reformere kravene til elsektoren, så der kan blive bedre muligheder for at bruge strøm fra vedvarende energikilder lokalt uden om det statslige elnet.

Det fremgår af betænkningen til lov om elforsyning, der blev andenbehandlet i Folketinget tirsdag.

Og det vækker glæde hos Dansk Fjernvarme, Brintbranchen og Wind Denmark, der i de seneste måneder har stået sammen for at få ændret reglerne i den nye energiforsyningslov, der er under revidering, så Danmark kan leve op til nye EU-regler ved årsskiftet.

Login