Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Hækkerup: Tidligere sundhedsminister vidste ikke at styrelse ændrede i redegørelse

SVAR: Ifølge sundhedsminister Nick Hækkerup (S) var hans forgænger Astrid Krag (S) ikke oplyst om, at der blev fjernet og slettet afsnit i redegørelsen fra Sundhedsstyrelsen til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende styrelsens håndtering af sagen om en nordjysk psykiaters overmedicinering af patienter.

Corydon: Staten har ikke regnskab for headhunting

SVAR: Venstre havde bedt finansministeren redegøre for statens samlede årlige budget til headhuntning. Men ifølge ministeren omfatter den centrale regnskabsregistrering i staten ikke særskilt information om statens udgifter til headhunting. Finansministeriet er derfor ikke i besiddelse af data, der kan give et overblik over de statslige institutioners udgifter til headhunting.

Lidegaard sætter tal på EU-embedsmænd

SVAR: EU-Kommissionen oplyser i deres seneste ”Bulletin Statistique” fra juli 2014, at det totale antal ansatte er 23.615 medarbejdere. Heraf er 388 (1,6%) af dem danske. Rådets HR-afdeling oplyser, at det totale antal ansatte aktuelt er 2.823 medarbejdere. Heraf er 76 (2,69%) af dem danske.

Hent hele udviklingsministerens mødeplan

SVAR: Udviklingsministeren har til Udenrigsudvalget leveret en oversigt over større internationale møder, konferencer og forhandlinger med relevans for udvalgets arbejdsområde.

Corydon leverer oversigt over statens aktier

SVAR: Staten ejer andele i 19 aktieselskaber. Dertil kommer de seks selvstændige, offentlige virksomheder DanPilot, DSB, Eksport Kredit Fonden, Energinet.dk, Naviair og Vækstfonden, som fungerer på aktieselskabslignende vilkår, samt de tre interessentskaber, Metroselskabet I/S, Udviklingsselskabet By og Havn I/S og Aarhus Letbane I/S.

Sareen: Ingen godkendelsesordning for private leverandører af hjemmehjælp

SVAR: Ifølge socialminister Manu Sareen (R) er der ikke foretaget specifikke beregninger af omkostninger til indførelse af godkendelsesordningen for private leverandører af hjemmehjælp. Godkendelsesordningen indgik i et samlet lovforslag om frit leverandørvalg, erstatningshjælp, frit valg af plejehjem og plejeboliger m.v.

Corydon sætter ord på besparelser

SVAR: Finansminister Bjarne Corydon svarer her Enhedslisten om de 2015-besparelser, regeringen har lagt op til i forbindelse med årets finanslovsforhandlinger.