Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Corydon giver svar om værdiansættelse af DONG-aktier

SVAR: Finansministeren leverer her en redegørelse for værdiansættelsen i forbindelse med salg af DONG-aktier. Finansministeriet vurderer, at aftalerne mellem New Energy Investment, ATP, PFA og staten repræsenterede de "efter omstændighederne bedst mulige aftaler", herunder at værdiansættelsen af DONG Energy før kapitalindskuddet på 31,5 mia. kr. "var rimelig".

Regeringen har slanket den offentlige sektor

SVAR: Ifølge den kvartalsvise opgørelse af den offentlige beskæftigelse i nationalregnskabet er den samlede offentlige beskæftigelse faldet med ca. 13.800 personer fra 3. kvartal 2011 til 4. kvartal 2014, når der korrigeres for sæsonudsving,

Jelved redegør for arkivlovens bestemmelser

SVAR: Reglerne om kassation af børnesager er fastsat i bekendtgørelse nr. 1000 af 28. september 2004 om bevaring og kassation af arkivalier i primærkommunerne, som er udstedt i medfør af arkivloven. Kulturministeren forklarer her, hvilke sager, der ifølge bekendtgørelsen skal bevares.

Dam Kristensen redegør for forvaltningsakts-regler

SVAR: Hvis en person mod bedre vidende har givet kommunen urigtige oplysninger om sine personlige forhold, hvorved kommunen har truffet en forkert afgørelse om gensidig forsørgelsespligt, er det ikke udelukket, at en offentlig forvaltning træffer en bebyrdende afgørelse - i form af gensidig forsørgelsespligt - med tilbagevirkende kraft.

Corydon: Finansministeriet skrev forkert om udbytteskat fra Goldman Sachs

SVAR: Finansminister Bjarne Corydon forklarer, at det var en misforståelse, da det i et notat fra Finansministeriet i januar 2014 fremgik, at Goldman Sachs over for Finansministeriet skulle have tilkendegivet, at de ville skulle svare udbytteskat i Danmark. Det var en beklagelig fejl, som blev rettet dagen efter, skriver ministeren.

Minister giver oversigt over styrelser, råd og nævn under Beskæftigelsesministeriet

SVAR: I Beskæftigelsesministeriet var der i hele 2014 ansat ca. 1.892 årsværk fordelt på ministeriets fem myndigheder. Ministeriet har to råd i form af Arbejdsmiljørådet og Beskæftigelsesrådet. Desuden er der under ministeriet tre andre mindre enheder: Sekretariatet for Arbejdsretten og Forligsinstitutionen, Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse samt Videncenter for Arbejdsmiljø.

Minister redegør for politiske indgreb i overenskomstforhandlinger

SVAR: Ifølge beskæftigelsesministeren er der ikke to politiske indgreb i overenskomstforhandlinger, der er identiske, og han er ikke bekendt med, at der tidligere er lavet lovindgreb inden for det offentlige med et tilsvarende indhold som i lov nr. 409 af 26. april 2013.