Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Bramsen: Jeg har ikke kendt til kronprinsens og højststående officerers private sammenkomster

SVAR:

KRONPRINS: Forsvarsministeren svarer Anne Valentina Berthelsen (SF), at forsvarschefen har oplyst, at kronprinsen har mødtes med højtstående officerer fra den øverste ledelse i Forsvaret, og at der er tale om private sammenkomster, hvor der ikke er blevet drøftet følsomme og fortrolige oplysninger. Ministeren har ikke været bekendt med disse sammenkomster.

Krag: Ingen sager er blevet annulleret ved omlægningen til Familieretshuset

SVAR:

OVERFLYTNING: Social- og indenrigsministeren svarer Mette Thiesen (NB), at Statsforvaltningens sager ved overgangen til Familieretshuset er blevet omvisiteret, og i forbindelse med det nye familieretlige system er alle sager blevet genvisiteret. Ingen sager er blevet annulleret.

Heunicke: Det har været relativt nemt at trække kvalificeret arbejdskraft til Aarhus

SVAR:

UDFLYTNING: Sundheds- og Ældreministeren svarer sit udvalg, at det tager tid og er omkostningstungt at bygge en ny styrelse op fra bunden af. Det afgørende har været en effektiv rekruttering og en effektiv oplæring, og det har været styrelsens oplevelse, at det har været relativt nemt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til styrelsen i Aarhus.