Året, hvor embedsmændene mistede magten
Erik Holstein | |
Print
ANALYSE: Mette Frederiksens regering er den første i nyere tid, der med stor konsekvens har flyttet magt fra statsapparatet til politikerne. Coronakrisen har kun forstærket regeringens tro på, at den øgede politiske styring er berettiget.
Udviklingen toppede med Thorning-regeringen.
I fravær af et klart politisk projekt fra regeringens top fik embedsmænd og departementschefer en hidtil uset magt.
Særlig Finansmisteriet kom til at spille en ekstraordinær magtfuld rolle, hvor den parlamentarisk uerfarne finansminister Bjarne Corydon (S) blev set som inkarnationen af en teknokratisk politiker, der agerede efter embedsmændene regneark. Det blev et symbol på, hvad den nye S-ledelse under Mette Frederiksen (S) for enhver pris ville undgå.
Embedsmændenes stigende magt i centraladministrationen var dog startet længe før, Helle Thorning-Schmidt (S) dannede sin regering i 2011. En del af forklaringen skal findes helt tilbage i tamilsagens efterdønninger, hvor læren blev, at embedsmænd har pligt til at sige fra over for ulovlige ordrer. Det var en vigtig lære, men særlig i Justitsministeriet blev konsekvenserne meget vidtgående.