Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Krag svarer ukonkret om medicinske faciliteter i Helsingør

SVAR: Det er vigtigt, at de nærmere faciliteter i et sundhedshus er tilpasset lokale forhold, herunder regionens og kommunens øvrige planer og tilbud på sundhedsområdet. Herudover vil jeg ikke gå ind i de konkrete overvejelser vedr. valg af faciliteter i et regionalt drevet sundhedshus.

Krag om it-fejl: Uheldigt

SVAR: Som forløbet er beskrevet i den artikel, der henvises til i spørgsmålet, er jeg enig i, at der er tale om et meget uheldigt og uhensigtsmæssigt forløb.

Intet nyt om BPA-arbejdsgruppe

SVAR: I forhold til det generelle arbejde med konkretisering af forslag til en samlet model for justeringer på BPA-området, som regeringen besluttede at igangsætte i efteråret 2012, vil eventuelle ændringer i BPA-reglerne blive drøftet med satspuljepartierne, når arbejdet er afsluttet.

Sundhedsstyrelsen ser ikke behov for akutmedicin som nyt speciale

SVAR: Jeg kan oplyse, at Sundhedsstyrelsens senest i 2012 fremlagde en vurdering af speciallægeuddannelsen. Det fremgår heraf, at det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at akutmedicin ikke opfylder de anbefalede opstillede kriterier for at blive oprettet som speciale.

Krag undviger spørgsmål om medicinske faciliteter i Helsingør

SVAR: Det er vigtigt, at de nærmere faciliteter i et sundhedshus er tilpasset lokale forhold, herunder regionens og kommunens øvrige planer og tilbud på sundhedsområdet. Herudover vil jeg ikke gå ind i de konkrete overvejelser vedr. valg af faciliteter i et regionalt drevet sundhedshus.

Statsministeren svarer kryptisk om teknisk gennemgang af lovforslag

SVAR: Der er en lang tradition for, at ministeriernes embedsmænd gennemgår det tekniske indhold af udvalgte lovforslag m.v. i folketingsudvalg. Der vil typisk være tale om særligt vanskelige, teknisk komplicerede eller indgribende forslag. Initiativet til en teknisk gennemgang kan komme fra det relevante folketingsudvalgeller den pågældende minister. Det er en forudsætning for ministeriernes deltagelse i tekniske gennemgange, at ministeren deltager.

Statsministeren redegør for begrebet "reform-amok"

SVAR: Under debatten på World Economic Forums årsmøde deltog jeg i forskellige paneler, og i et af panelerne brugte jeg også udtrykket reform frenzy. Udtrykket brugte jeg om den meget ambitiøse reform- og moderniseringsdagsorden, som regeringen har sat helt fra starten. Det handler bl.a. om vores budgetlov, som jo er en ny måde at styre vores økonomi på, en økonomi, som i parentes bemærket var meget, meget svær at styre for den tidligere regering.

Olsen Dyhr står ved citat om Grundfos og Danfos

SVAR: Der er mange eksempler på, at standarder og reguleringer indenfor industri og service stimulerer innovationen indenfor disse sektorer. Det er min opfattelse, at de generelt høje standarder indenfor landbrug, industri og service har fremmet innovation og dermed bidraget til international succes for Grundfos, Danfoss og mange andre danske virksomheder.

Regeringen ser store muligheder i digitale læremidler

SVAR: De gode erfaringer med ”blended learning”, hvor der anvendes en kombination af digitale og analoge læremidler, ligger bl.a. til grund for regeringens ambition om, at digitale læremidler i højere grad skal supplere andre didaktiske læremidler og indgå som en naturlig del af den daglige undervisning.

Krag er med på at løfte kliniske forsøg

SVAR: På baggrund af anbefalingerne fra vækstteamet går regeringen nu i gang med at udarbejde en vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger i Danmark. I dette arbejde vil det selvfølgelig også være relevant at inddrage anbefalingerne fra DI og Lif, der berører flere af de samme emner som anbefalingerne fra vækstteamet.