Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Corydon udskyder svar om spindoktorers fratrædelsesforhold

SVAR: Finansministeren skulle til finansudvalget redegøre for de samlede udgifter til fratrædelsesgodtgørelser for de særlige rådgivere, der siden regeringens tiltrædelse har forladt deres stilling. Svaret lader dog vente på sig. Seneste melding fra ministeren hedder "hurtigst muligt efter nytår".

Her vil Vestager lade sig inspirere af svensk produktivitetsvækst

SVAR: Produktivitetsvækst hænger ifølge økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) blandt andet sammen med erhvervsregulering, konkurrencen mellem virksomheder og typen af arbejdskraft. Her kan vi lære af Sverige, mener ministeren.

Corydon: Svært at sætte tal på besparelser med robotstøvsugere

SVAR: Udgiften til rengøring i to timer hver anden uge, foretaget af en medarbejder i hjemmeplejen, er ca. 22.000 kr. årligt pr. modtager. Anskaffelsesprisen for en robotstøvsuger er 2-4.000 kr. Men ifølge finansministeren modtager de fleste mindre end to timers hjælp om ugen, og samtidig vides det ikke, hvor stor en andel af tiden, der anvendes til forskellige former for rengøring, herunder støvsugning.

Olsen Dyhr ser muligheder i brug af drone-teknologi

SVAR: Transportministeren kigger positivt på de muligheder, droner vil kunne bidrage med til samfundets udvikling. Det kan måske skabe vækst, nye arbejdspladser og eksportindtægter, skriver ministeren i et svar til Karsten Lauritzen (V).

Østergaard: Derfor er teknologi-virksomheder undtaget fra offentlighedsloven

SVAR: En række statslige, teknologiske virksomheder, som eksempelvis Bioneer A/S, DTU Symbion Innovation A/S og Syddansk Teknologisk Innovation A/S er undtaget fra offentlighedsloven. Det begrundes af uddannelsesminister Morten Østergaard (R) blandt andet med, at offentlig indsigt vil kunne give selskabernes konkurrenter på markedet en uhensigtsmæssig og konkurrenceforvridende fordel.

Corydon forsvarer regeringens it-strategi

SVAR: Venstres Michael Aastrup Jensen undrer sig over, at 36 offentlige myndigheder endnu ikke har oprettet Digital Post 3 år efter deadline. Det kan blandt andet skyldes, at de i stedet benytter selvbetjeningsløsninger, eller foretrækker at henvende sig telefonisk eller via almindelig mail, svarer finansministeren.

Corydon afviser V-spørgsmål: Der spares ikke på velfærden i kommunerne

SVAR: Venstres Eva Kjer Hansen vil have finansministeren til at redegøre for, om velfærden i kommunerne er blevet forringet som følge af besparelser på 5 mia. kr. i kommunerne. Men ifølge ministeren spares der slet ikke i kommunerne. Siden regeringens tiltræden har der været en stigning i de kommunale serviceudgifter til velfærd, lyder svaret.