Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Sareen

SVAR: Kommunerne har ansvaret for at sikre, at borgerne får den hjælp efter serviceloven, som de efter en konkret og individuel vurdering er berettiget til. Det gælder også borgere, som får hjælp og støtte i forbindelse med hjemmetræning. Socialministeren skriver her, at han går ud fra, at kommunerne generelt lever op til dette ansvar.

Corydon afviser at definere ikke-essentielle opgaver i den offentlige sektor

SVAR: Venstre havde bedt finansministeren udrede, hvilke af den offentlige sektors opgaver der efter ministerens opfattelse ikke er essentielle. Men ifølge ministeren findes der ikke en entydig og udtømmende definition af hverken offentlig velfærd, kernevelfærd eller essentielle offentlige opgaver.

Hækkerup redegør for indsatsen mod lungesygdomme

SVAR: For at styrke den faglige kvalitet i indsatsen på lungeområdet er Sundhedsstyrelsen ved at udarbejde en klinisk retningslinje for rehabilitering af borgere med KOL, der bl.a. skal bidrage til at sikre ensartede rehabiliteringstilbud af høj faglig kvalitet. Retningslinjen er sendt i høring 18. februar 2014.

Sareen: Stor fleksibilitet for borgere med BPA

SVAR: Ifølge socialministeren kan borgere under en ordning med borgerstyret personlig assistance (BPA) fleksibelt tilrettelægge, hvordan deres visiterede hjælpertimer, skal bruges. En borger med BPA-ordning kan derfor allerede i dag selv bestemme, om de visiterede hjælpertimer fx skal bruges på deltagelse på en festival.

Sareen: Ældre og dementes forhold er vigtige

SVAR: Regeringen er ifølge socialminister Manu Sareen (R) målrettet i gang med at højne kvaliteten på ældreområdet. Sammen med Venstre og Konservative afsatte regeringen i efteråret 1 mia. ekstra kr. til ældreområdet. Kommunerne vil bruge mere end en tredjedel af de penge, som de har søgt om, på de allersvageste ældre, heriblandt demente på plejehjem.

Sass villig til at kigge på crowdfunding-regler

SVAR: EU-Kommissionen forventes at offentliggøre en redegørelse om crowdfunding i foråret 2014 med henblik på at styrke finansieringsformen. Den danske erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) vil på den baggrund se nærmere på, om de danske regler kan indrettes mere hensigtsmæssigt end i dag.

Sundhedsministeren: Fri sundhed er fundamentalt for mig

SVAR: Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) udtaler, at vi "skal passe meget på med brugerbetaling i sundhedsvæsnet, for med brugerbetaling risikerer vi at sortere mennesker fra, der ikke har råd til behandling".

Så meget bruger ministerierne på Kammeradvokaten

SVAR: 321,2 mio. kroner brugte ministerierne i alt på kammeradvokatens ydelser i 2012. Skatteministeriet topper listen med over en tredjedel af de samlede udgifter. Find alle tallene her.