Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Corydon redegør for Lov om Offentlig Digital Post

SVAR: Lov om Offentlig Digital Post fastslår, at myndigheder er berettigede til at sende Digital Post til borgerne, og at borgerne er forpligtede til at kunne modtage Digital Post. Dog har myndighederne ikke pligt til at sende digitalt, og borgerne pålægges ikke en pligt til at henvende sig til myndighederne via Digital Post.

Carsten Hansen redegør for vækst i landdistrikterne

SVAR: Økonomisk vækst i landdistrikterne afhænger af flere forskellige parametre. En god bredbåndsdækning er et af dem, skriver boligminister Carsten Hansen (S). Flexboligordningen og en lånepulje til kommunerne er andre redskaber, mener ministeren.

Corydon leverer oversigt over kommunernes serviceudgifter

SVAR: Finansministeren vurderer, at udviklingen i kommunernes serviceramme fra 2014 til 2015 vil gå fra 234,3 mia. kroner til 234,6 mia. kroner. Samtidig bemærkes det, at det permanente løft af ældreområdet på 1 mia. kroner fra 2014, der blev aftalt med Finanslovsaftalen for 2014, ligger ud over de aftalte niveauer i 2014 og 2015.

Regeringen afviser prisregler for kommunerne

SVAR: Regeringen vil ikke indføre regler, der skal forhindre kommunerne i at sætte udbudspriser for lavt. Den enkelte kommunalbestyrelse må afgøre, hvad der skal ske, hvis ikke man er i stand til at gennemføre en udbudt opgave til de fastsatte priser og betingelser, lyder svaret.

Corydon leverer oversigt over statens aktier

SVAR: Staten ejer andele i 19 aktieselskaber. Dertil kommer de seks selvstændige, offentlige virksomheder DanPilot, DSB, Eksport Kredit Fonden, Energinet.dk, Naviair og Vækstfonden, som fungerer på aktieselskabslignende vilkår, samt de tre interessentskaber, Metroselskabet I/S, Udviklingsselskabet By og Havn I/S og Aarhus Letbane I/S.

Vestager giver svar om fællesindkøbsaftaler

SVAR: Der er i udgangspunktet store gevinster at hente ved at samarbejde om indkøb, siger økonomi- og idenrigsministeren. Det afspejles i de seneste års økonomiaftaler, hvor regeringen og kommunerne er enige om at styrke de fælleskommunale indkøb.

Sareen: Ingen godkendelsesordning for private leverandører af hjemmehjælp

SVAR: Ifølge socialminister Manu Sareen (R) er der ikke foretaget specifikke beregninger af omkostninger til indførelse af godkendelsesordningen for private leverandører af hjemmehjælp. Godkendelsesordningen indgik i et samlet lovforslag om frit leverandørvalg, erstatningshjælp, frit valg af plejehjem og plejeboliger m.v.

Corydon sætter ord på besparelser

SVAR: Finansminister Bjarne Corydon svarer her Enhedslisten om de 2015-besparelser, regeringen har lagt op til i forbindelse med årets finanslovsforhandlinger.