Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Det koster sundhedsvæsenet

SVAR: Det offentlige forbrug i nationalregnskabet kan fordeles på en række udgiftsområder (den såkaldte COFOG-klassifikation), herunder sundhedsvæsenet. Ifølge denne opgørelse er det offentlige forbrug til sundhedsvæsenet knap 148 mia. kr. i 2012. Det bemærkes, at fx offentligt forbrug vedrørende plejehjem og hjemmepleje også kan henføres til COFOG-gruppen ’social beskyttelse’.

Sådan arbejder Skat med øget digitalisering

SVAR: Skatteministeren forklarer, at Skat arbejder intensivt på at forbedre hastigheden på skat.dk (før log-in), ikke mindst fordi et stigende antal brugere med smartphones og mobile netværk gør hastigheden til en vigtig faktor for brugernes tilfredshed.

Sareen vender tilbage med svar om lægeordineret træning

SVAR: Socialministeren kan endnu ikke bekræfte, om en kommune er forpligtet til at sikre, at borgere, som har lægeordineret træning på grund af handicap, har den nødvendige ledsagelse til rådighed, så borgerne kan deltage i træningen. Til brug ved besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Når denne udtalelse foreligger, vil spørgsmålet blive endeligt besvaret.

Sareen leverer nyt om ændring af lov om social service

SVAR: Udkast til ændring af vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven (vejledning 2 til serviceloven) med ændringer som følge af lov om ændring af serviceloven om rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v. er sendt i ekstern høring i perioden 26. februar 2015 til 26. marts 2015. Vejledningen vil blive offentliggjort i forlængelse af den eksterne høring.

Hækkerup forholder sig til etiske problemer ved dataregistrering

SVAR: Systematisk anvendelsen af sundhedsdata er af afgørende betydning for udvikling af sundhedsvæsenet, mener sundhedsminister Nick Hækkerup (S). Samtidig er det afgørende, at der er et helt klart juridisk fundament i det videre arbejde med brug af sundhedsdata – ikke mindst data, der indeholder følsomme personoplysninger, forklarer han.

Antorini har ikke tal på elevers computere og tablets

SVAR: Børne- og Undervisningsudvalget ønskede tal på, hvor mange elever i folkeskolen, der er blevet forsynet med en bærbar computer eller tablet af deres skole. Men ministeriet indhenter ikke systematisk oplysninger om kommunernes anvendelse af ressourcer til bærbare computere og tablets. KL oplyser ligeledes, at man ikke har de efterspurgte oplysninger.

Minister: Jobcentre har snart styr på it-systemer

SVAR: Jobcentrene har haft driftsforstyrrelser på deres it-systemer pga. interne problemer hos kommunernes it-leverandør KMD. På baggrund af KMDs udtalelser til Avisen.dk d. 16. februar 2015 og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings oplysninger forventer beskæftigelsesministeren dog, at driftsforstyrrelserne er løst ca. medio marts.