Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Sareen svarer K om BPA-ordning

SVAR: Socialminister Manu Sareen (R) svarer til Konservative, at tildeling af hjælp under BPA-ordningen er et udtryk for, hvilken støtte der i dagligdagen udgør den nødvendige og relevante kompensation inden for lovgivningens rammer.

Statsministeren kender kun til én nødløgn i centraladministrationen

SVAR: Venstre havde bedt statsministeren svare på, hvor mange gange medlemmer af centraladministrationen efter ministerens opfattelse har benyttet sig af nødløgne over for offentligheden og Folketinget. Statsministeren svarer, at hun kun bekendt med den, der er beskrevet i forhørsledelsens beretning af 2. maj 2014 om tidligere justitsminister Morten Bødskov (S).

Regeringen opmærksom på fald i IT-parathed

SVAR: Danmark er på blot to år faldet fra en 4. til en 13. plads i World Economic Forums opgørelse over IT-parathed. Det er regeringen opmærksom på, forklarer finansminister Bjarne Corydon (S). Man har allerede taget en række tiltag for at skabe de bedst mulige rammer for at fremme den digitale vækst, lyder det supplerende fra ministeren.

Sundhedsministeren redegør for indsatsen mod ryglidelser

SVAR: Alle fem regioner har ifølge sundhedsminister Nick Hækkerup (S) igangsat og/eller planlagt udvikling af forløbsprograminitiativer i forhold til mennesker med muskelkeletsygdomme, herunder lænde-ryglidelser.

Sådan kan man fritages for digital postkasse

SVAR: Manglende adgang til computer med internetforbindelse i eget hjem, fysisk funktionsnedsættelse eller sproglige barrierer. Det er nogle af de kriterier, der kan fritage borgere fra offentlig Digital Post.

Sass: KL er velkommen i Teleforum

SVAR: Det fremgår af kommissoriet for Teleforum, at nye medlemmer kan optages efter høring af Teleforums medlemmer. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har derfor bedt Erhvervsstyrelsen undersøge, om KL og Danske Regioner ønsker optagelse. Såfremt det er tilfældet, vil Erhvervsstyrelsen tage initiativ til en høring blandt de nuværende medlemmer af Teleforum .

Corydon: Muligt at blive fritaget fra digital postkasse

SVAR: Fra den 1. november 2014 skal alle, der kan, modtage posten fra det offentlige digitalt. Hvis borgeren trods hjælp og vejledning ikke kan kommunikere digitalt, vil det fortsat være muligt at modtage brevpost som hidtil. Det kan fx være pga. manglende adgang til computer med internetforbindelse i eget hjem, sproglige barrierer, eller en kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse.