Sundhedsministeren giver svar om medicinske senge
SVAR: Jeg mener ikke, at det giver mening udelukkende at fokusere på antallet af medicinske senge. Det afgørende er det samlede sundhedsvæsens indsats i forhold til at mindske presset på sengepladserne. Regeringen har i forbindelse med økonomiaftalen for 2013 styrket den kommunale sundhedsindsats med 300 mio. kr. til bl.a. at forbedre den kommunale forebyggelsesindsats, således at færre patienter får behov for indlæggelse.