Sydkorea vil have en prominent plads i metaverset

Metaverse, virtual reality, augmented reality og extended reality har fået langt større opmærksomhed efter Facebooks navneændring til Meta og Mark Zuckerbergs store strategiske fokus på at forvandle internettet til et tredimensionelt univers, man træder ind i.

I Sydkorea brager teknologien bag metaverse fremad. Landet har allerede opnået en stærk position i metaverse igennem den veletablerede spilindustri, hvor Sydkorea længe har været en af verdens førende producenter.

Den trendsættende koreanske popkultur spiller også en rolle. Musikindustrien er i fuld færd med at nytænke teknologi i deres forretning. Allerede i 2020 lancerede det koreanske boyband BTS deres sang Dynamite på spilplatformen Fortnite, og andre store koreanske brands bruger jævnligt metaverse til at interagere med deres fans.

Her er den koreanske platform Zepeto det centrale medie. Med over 200 millioner brugere på verdensplan er Zepeto.meden markedsledende metaverse-platform i verden. I den virtuelle verden kan venner interagere, og der handles flittigt i tøjbutikker som H&M og Gucci for at udsmykke de digitale avatarer.

Login