Kritikere: Danmark taber digitalt terræn

STRATEGI: Danmark står for første gang i årtier uden en ny plan for den videre digitalisering af den offentlige sektor, når den nuværende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi udløber ved årsskiftet. Fra aktører og politikere lyder spørgsmålet nu til regeringen: Hvor vil I hen?

Artiklen stammer fra Altinget Magasin, der udkom 12/11-2020.

Vi går online for at bestille tid til lægen, melde ny adresse, booke og få svar på coronatests, og når vi vil læse vores lønsedler, regninger, lægejournaler, biblioteksbøder (fortsæt selv listen …), er det ikke længere væk end et greb efter telefonen i bukselommen.

Især for den yngre del af befolkningen, de såkaldt digitalt indfødte, kan alt det måske virke selvfølgeligt. For hvordan skulle det ellers foregå? Det er alt sammen udtryk for den mere eller mindre altomfavnende og revolutionerende digitalisering af den offentlige sektor, der er sket over de seneste tyve år.

Login