Effektiv offentlig forvaltning skal sikre grøn omstilling

Tak til regeringens garantiordning, der skal fremme antallet af klimainvesteringer i udviklingslandene. Men uden effektiv offentlig digitalisering og administration er det at gå over åen efter vand, skriver Niels Tanderup.

Garantiordningen fra Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), der blev lanceret lige før sommerferien, er et godt initiativ, men regeringen ser fortsat kun på den ene side af mønten: Uden fokus på den anden - en effektiv offentlig forvaltning - vil vi ikke se den omstilling, som vi ønsker, for at nå Verdensmålene og Parisaftalen.

Regeringen bliver nød til at investere i løsninger, der understøtter en mere effektiv offentlig forvaltning og bidrager til, at vi kan foretage det tigerspring, som udviklingsministeren ønsker. Svaret er flere investeringer i offentlig digitalisering, der kan sikre en hurtigere, mere gennemsigtig, sikker og fair eksekvering af politiske beslutninger.

Garantiordning for grøn omstilling
”Der er behov for et grønt tigerspring i form af markant øgede private klimainvesteringer i udviklingslandene. Derfor har regeringen lanceret en garantiordning, som IFU skal administrere, hvor man gør det mindre risikabelt for private investorer at være med,” lyder det fra udviklingsministeren.

Login