Dataetisk Råd tilbagekalder “ekstraordinært” sit høringssvar til chatkontrol-forslag

Dataetisk Råd mener ikke længere, at forslaget til en EU-forordning står mål med det ellers anerkendelsesværdige formål at bekæmpe seksuel misbrug af børn online. Det skyldes brud på blandt andet retten til privatliv og brevhemmelighed. 

Dataetisk Råd har sendt et nyt høringssvar til EU-Kommissionens forslag til en forordning om at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn.

Det skyldes, at rådet har skiftet holdning, siden det seneste høringssvar blev afgivet i december 2022.

“Dataetisk Råd er siden blevet opmærksom på dataetiske aspekter af den foreslåede forordning, som ikke blev adresseret i det oprindelige høringssvar, hvorfor rådet ekstraordinært har valgt at tilbagekalde sit oprindelige høringssvar,” skriver formanden for Dataetisk Råd, Johan Busse, i et nyt høringssvar sendt til regeringen. 

Login