Professorens råd: Ledelsesskifte kræver klar kommunikation og fokus på værdierne

Civilsamfundsorganisationer er ofte stærkt værdibårne. Det skal man have blik for, når man skifter ud i den øverste ledelse. Og så skal man så vidt muligt undgå overlap mellem den afgående og den nye leder, lyder rådene fra professor Steen Hildebrandt.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Af Benjamin Alexander Helbo
Journalist

Et ledelsesskifte er en kompleks sag med mange spørgsmål: Hvordan sikrer man, at der ikke går viden og værdier tabt? Skal der være et overlap mellem den afgående og den tiltrædende leder? Hvordan undgår man, at der opstår uro blandt medarbejderne og de frivillige?

Hver organisation har sine kontekstafhængige spørgsmål, og derfor kan man ikke sætte det gode ledelsesskifte på formel ifølge professor emeritus i ledelse ved Aarhus Universitet Steen Hildebrandt.

For der findes ikke en bestemt række trin, der altid vil garantere en sund overgang fra én leder til en anden, forklarer professoren. Der er dog nogle universelle punkter, som man bør have for øje, når der skal skiftes ud i den øverste ledelse. 

Hav værdierne for øje
Et af de vigtige opmærksomhedspunkter er organisationens værdier. Og her skiller civilsamfundsorganisationerne sig ud:

“Civilsamfundsorganisationer er i særlig grad værdiorienterede og værdibårne, i langt højere grad end private og offentlige organisationer. Det betyder, at man skal have et klart fokus på, at værdierne bliver overdraget ordentligt til den nye leder. Ellers kan der gå værdifuld viden om organisationen tabt,” siger Steen Hildebrandt.

Hvis ikke værdierne bliver overdraget ordentligt, risikerer man at stå med en leder, som ikke har forstået organisationens raison d’etre. Det kan give alvorlige komplikationer.

“Der er en risiko for, at værdierne reduceres eller mister deres betydning, hvis ikke man får en leder, der respekterer og efterlever organisationens værdier i sit arbejde. Det kan være meget farligt, hvis civilsamfundsorganisationerne ikke efterlever sine værdier indadtil,” lyder det fra Steen Hildebrandt.

Han henviser til flere eksempler på civilsamfundsorganisationer, hvor værdier som social ansvarlighed har været vigtige udadtil, men ikke er blevet værnet om indadtil. Det har ført til stærkt kritisable arbejdsmiljøer flere steder i NGO-branchen, forklarer professoren.

Han anbefaler derfor, at man i ansættelsesprocessen er meget transparent omkring, hvilke værdier, man forventer, at den nye leder deler med organisationen. 

”I selve ansættelsessituationen skal man være meget opmærksom på, hvilke værdier kandidaten har. Det vil man være i mange typer organisationer, men det er særligt vigtigt i civilsamfundet,” siger Steen Hildebrandt.

Det betyder imidlertid ikke, at lederen skal dele alle organisationens værdier.  

”Du behøver ikke at have været naturaktivist for at arbejde i Danmarks Naturfredningsforening, men det fremmer sagen, hvis du har værdier, der er rimeligt fælles med organisationen,” forklarer Hildebrandt og tilføjer:

”Hvis ansøgeren ikke kan være en ordentlig bærer af værdierne, så skal der efter min mening meget til, før man kan ansætte sådan en person. Uanset kandidatens lederkvaliteter.”

Undgå ledelsesmæssigt overlap
Et ledelsesskifte indebærer nogle gange, at organisationen lader den nye og den afgående leder være til stede i organisationen samtidig i en periode. Et såkaldt overlap.

Selv om det kunne virke som en ideel metode til at overlevere organisationens værdier, vil Steen Hildebrandt ikke anbefale metoden.

”Man skal overveje det grundigt, hvis man planlægger at foretage et ledelsesoverlap. Det er en måde, hvorpå man traditionelt har prøvet at sikre, at der ikke sker et videns- eller erfaringstab, men det er ikke nødvendigvis en fordel. Overlappet risikerer at bidrage til, at uvaner, unoder og uhensigtsmæssigheder, som den afgående leder har udviklet, bliver videreført til den nye leder,” siger professoren.

Steen Hildebrandt anbefaler i stedet, at organisationens bestyrelse træder til og sikrer, at værdier og gode erfaringer bliver videregivet ordentligt. 

“Bestyrelsen skal iværksætte en systematisk, ordentlig og gennemtænkt modtagelse af den nye leder. Det indebærer især, at direktøren møder de relevante medarbejdere og bliver sat grundigt ind i organisationen. Det er her, at den viden og de værdier og den kultur og de traditioner, der er tale om i organisationen, bliver overleveret,” siger han.

Skab klarhed tidligt og undgå uro
Det er meget almindeligt, at en ny leder gerne vil sætte sit aftryk på en organisation. 
Det kan resultere i ændrede arbejdsmetoder og måske endda fyringer.

Derfor skaber annonceringen af et ledelsesskifte ofte uro i organisationen, fortæller Steen Hildebrandt. Også her må bestyrelsen træde til og skabe klarhed. Og gerne hurtigt.

”Det er meget vigtigt, at man som bestyrelse er meget tydelig i sine udmeldinger om, hvilke ændringer den nye leder vil iværksætte. Her er åbenhed og transparens nøgleordene,” siger Steen Hildebrandt.  

Åbenheden er i det hele taget et vigtigt aspekt af ledelse, forklarer Steen Hildebrandt.

Derfor anbefaler han, at civilsamfundsorganisationer indfører et årligt værdieftersyn, der både kan bruges til at forbedre arbejdsmiljøet og til at skabe klarhed om organisationens værdier, så den er bedre forberedt på et ledelsesskifte.

”Mit forslag er, at man jævnligt, måske en gang om året, laver et gennemgående værdieftersyn og undersøger, om organisationen i praksis efterlever de værdier, der står i dens vedtægter,” siger Steen Hildebrandt og tilføjer:

”Man skal spørge sig selv og sine medarbejdere, om der er noget der halter, også selvom det kan gøre ondt at tage fat helt nede ved nældens rod.”

Forrige artikel Inspiration: Sådan kan vi allesammen fremme ligestillingen Inspiration: Sådan kan vi allesammen fremme ligestillingen Næste artikel Drop rapporten: 11 alternative måder at formidle din evaluering Drop rapporten: 11 alternative måder at formidle din evaluering
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.